IMG_0115 copy copy

NAVN: Peter Ingemann Hansen.
ALDER: 28 år



OM: Jeg er bosat med min kæreste i midten af Aarhus, med udsigt til en firesporet i det ellers så fredelige kvarter Frederiksberg.

Jeg er tilflytter fra en sydfynsk by (2003). Min tid i Aarhus har hovedsageligt budt på studielivet i den klassiske skabelon med socialt samvær samt cafelivet langs åen og de kulturelle tilbud være det sig ARoS og lign.

 

Jeg har under min studietid været tilkoblet webbureauet UpSite som freelance, autodidakt, systemadministrator.

 

Jeg har været så heldig at få frie hænder da virksomheden ikke havde nogle strategi for serverarkitekturen. Dette har givet mig overskud til at lære programmer og gængs systemadministration udfra princippet learning-by-doing. Jeg har i den forbindelse opnået viden der har gjort mig i stand til at opsætte AD, intern strukturer, service-servere mv.


Min afslutning på universitetet faldt samtidig med at jeg blev fastansat på UpSite der stod foran en fusion med webbureauet 727 Online. Jeg skulle stå for serverfusionen og samtidig var det meningen at jeg skulle glide over som projektleder.

Krisen kradsede og den kradsede hårdt. 2/3 af medarbejderne var efter 6 måneder fyret - inklussiv jeg selv.

 


Min fritid er hovedsageligt baseret i det sociale, rolige miljø. Jeg nyder cafelivet, de kulturelle tilbud. 

Mine interesser har altid været funderet i det kulturelle, det æstetiske. Kunst og kultur i dets afskygninger har altid haft en særlig plads - arkitektur, klassisk musik, design, osv. Jeg kan have problemer med selv at skabe design men omvendt har jeg ingen problemer med at vurdere kunst og kultur. Jeg er oplyst og bevidst om mine valg og kan argumentere konstruktivt og deltager gerne i debatter herom.

 


Mit sociale engagement er også at finde organisatorisk. Hvis jeg har et hjertebarn arbejder jeg gerne frivilligt - fx lektiehjælp, oplæg for LBL om homoseksualitet, administrativt arbejde samt designopgaver for politiske ungdomsorganisationer osv. Kort sagt: hvis jeg kan se at sagen er relevant for mig, for 'dem' og for samfundet, så har jeg intet imod at kaste timer efter projektet. Jeg vil gerne gøre en forskel.